Forbedring af hestens overlinjefunktion
Funktionen i hestens overlinie er altafgørende for om hesten kan tage vægtbæring på bagparten og være samlet, som det kræves, i varieret grad, af både dressurhesten, springhesten og den islandske hest, som primært er dem jeg beskæftiger mig med.
Funktionen i hestens overlinie har også indflydelse på hvorvidt hesten er i stand til at stoppe, eller tage mod den anholdende hjælp, halve parader. Dette fordi, at hvis hesten har en sænket og spændt ryg, og dermed har trygget sit brystben ned, så er den ikke fysisk i stand til at, og mange af hestene opleves som enten stærke fortil, eller løber endda.... for at holde balancen.
Det er gennem overlinien at energien kommer fra hestens bagpart og op gennem kroppen, så hvis hestens overlinie er dårligt fungerende, spændt, skæv eller overbøjet, kan energien ikke komme igennem kroppen og hesten opleves som værende uvillig til at gå frem.
Videoen i dag er af en dressurhest, som jeg har haft i træning. Hesten har tidligere har gået dressur på M niveau. Ejeren sendte ham i ridning hos mig, fordi han var blevet stærk fortil. Han svarede ikke på halve parader, ligesom han heller ikke altid var villig til at gå frem, så ejeren følte at ridning var blevet til en kamp. Meget generøst har ejeren givet mig lov til at vise video af ham, og det er jeg virkelig glad for, fordi han illustrerer så tydeligt forskellen mellem den afkortede/spændte overlinie og den forlængede afspændte overlinie.
I starten af videoen er der et kort klip af, hvordan hestens bevægelsesmønster var. Her i longen, og det var det samme under rytter. Han afkorter sin overline, som dermed bliver spændt og ubevægelig, og det medfører at bagparten ligesom hænger bagud i stedet for at komme ind under hesten. Yderligere bliver brystkassen sænket, og den bevægelighed og støddæmpende funktion brystkasse området skal give, er fysisk ikke mulig. Vi ser tydeligt de meget små og stødende skridt han tager og læg også mærke til at hans ryg står helt stille.
Jeg valgte at longere ham i starten af hans træningsophold, dels fordi han havde en respons på tøjlen der fik ham til at trække næsen ind og dermed sænke sin ryg, når han mærkede biddet, og dels fordi det mange gange er lettere at få ham her til at ”øve sig” i at løfte ryggen, når ikke der sidder en rytter på midterstykket. Senere i forløbet hvor han havde fundet ud af at strække sig og løfte midterstykket i lidt længere tid af gangen, kunne jeg ride ham og bede om det samme.
På videoen kan du se, hvordan han momentvis strækker sin overline ved at sænke halsen og når han gør det, hvordan hans bevægelser bliver større og mere bløde at se på, og hvordan han ”smider det hele”, når han mister balancen. Det er nøjagtig det samme der gør sig gældende i longen, såvel som under rytter – at hesten skal være balanceret i forparten, for at kunne sænke halsen ned mellem skulderbladene og løfte sin ryg.
Til slut er det ejeren der rider ham, inden han skal hjem. Den nye måde at bevæge sig på for hesten, og den nye betydning tøjlen har fået (jeg har brugt tøjlen til at dreje, bremse og balancere ham i stedet for at forme halsen), er stadig så nyt og skrøbeligt, men ejeren formår på fineste vis at give ham den ro og plads fortil, han skal bruge for at kunne forblive i den lange ramme.
Det er ikke et mål i sig selv at hesten skal gå med denne lange lave hals – det er et redskab på vej til målet, hvor hesten skal kunne samles og lave de samme øvelser som før. Den forskel ejeren vil mærke og vi andre vil kunne se, er at han vil blive lettere at se på, fordi han får nemmere ved at udføre opgaven, han vil gå med større og flottere bevægelser og ikke mindst, han vil gøre det villigt, fordi både hans krop er forberedt og trænet til at løse opgaven som dressurhest.
Formålet med den lange lave hals, er at få hesten til at strække sin overline helt ud i fuld længde. Hesten fra i dag har gennem længere tid, sikkert i hele sin ridehestekarierre været redet ”til biddet” via tøjlen, og var blevet spændt og stiv i hele kroppens muskulatur.
Den spændstighed som vi gerne vil have vores rideheste skal gå med for at se elegante og powerfulde ud på samme tid, bliver nødt til at komme fra en afspændt hest, som er bygget op i sin krop til at kunne gå spændstigt og lækkert.
Det er min klare overbevisning at vi ikke kan gå fra spændt til spændstig, så når hesten er blevet spændt, må den blive afspændt førend vi kan arbejde os hen mod spændstig igen.
Så først skal hesten kunne gå afspændt i en god egenbalance. Det har jeg skrevet om i et andet blogindlæg, som du kan læse her "Hestens balance".
Herefter kan vi begynde at bede om gradvist mere samling/vægt på bagparten, og i takt med at hesten bliver stærkere, arbejder bagparten mere og fronten løftes pr. automatik via trækket fra overlinien.
På den måde er det funktionen i hestens krop der definerer formen på hele hestens krop, inklusive hoved og hals, og det er det jeg kalder god biomekanik.
Hvis du vil lære mere om, hvordan vi griber det an hos os, og hvordan du kan gøre det i praksis, er du velkommen på vores workshops. Vi afholder jævnligt både endagskurser og weekendarrangementer med forskellige emner - se her hvornår vi holder noget næste gang.
Du kan også holde øje med Dagmars Hestetræning på Facebook - her slår vi vores arrangementer op som begivenheder.
