Loading...

Handelsbetingelser

Virksomhedsoplysninger

Dagmars Hestetræning drives og ejes af Dagmar Wilhelmsen og holder til på adressen hos Dagmar og Thomas Yding Wilhelmsen

Dalbyvej 2 8781 Stenderup

Telefon: 27731727

E-mail: dagmar@dagmarshestetraening.dk

www.dagmarshestetraening.dk

CVR-nummer: 26472067

Betingelser

Når du søger information eller handler via vores hjemmeside, bruger vi kun dine oplysninger til at kunne kontakte dig, når du ønsker det og dermed kunne give dig den bedste service. Når du betaler via hjemmesiden, er betalingsløsningen krypteret og vi har ikke adgang til dine bankoplysninger.

Alle priser angivet på siden er inklusive moms.

 

Alle tilmeldinger er bindende. Det vil sige at det ikke er muligt at få pengene tilbage, hvis du bliver forhindret i at deltage i et tilmeldt kursus, arrangement eller undervisningslektion.

Du er velkommen til at sælge eller overdrage pladsen til en anden. Dagmars Hestetræning skal i så fald have besked herom.

Ovenstående er også gældende ved ratebetaling. Allerede indbetalte rater refunderes ikke. Pladsen og resterende rater kan overdrages til en anden. Dagmars Hestetræning skal have besked herom.

Enelektioner som finder sted på Dagmars Hestetræningsadresse, kan flyttes indtil 3 døgn før den bookede dato.

 

Betaling foregår som kortbetaling via hjemmesiden. På visse ydelser er ratebetaling mulig.

Der er ingen fortrydelsesret. Køber accepterer dette ved accept af handelsbetingelserne i forbindelse med køb på siden.

 

Vi tager forbehold for ændring i tid, sted, pris og aflysninger. Det kan være nødvendigt at flytte et kursus eller et arrangement til en anden dato. I så fald, er det muligt for tilmeldte deltagere at få refunderet sin betaling. Ligeledes tages forbehold for trykfejl og indhold.

Når du booker plads til din hest i træning, tilmelder du dig en abonnementsordning, som løber det antal måneder du booker. Trækning af penge ophører automatisk når den bookede periode udløber. Hvis din hest bliver skadet inden opholdet, refunderes depositummet ikke, men træningsperioden kan flyttes til et andet tidspunkt, hvor der er plads i vores kalender.

 

Hvis din hest bliver skadet, eller på anden måde utrænbar i træningsperioden, betales for den igangværende måned, og eventuel resterende ophold kan flyttes, eller konverteres til opstaldningspris for en kortere periode. Dette ifølge aftale med Dagmars Hestetræning.

 

Hvis der opstår fejl i forbindelse med dit køb på vores hjemmeside, så tøv endelig ikke med at sende os en mail. Dagmars Hestetræning har ophavsret til alt materiale på alle domæner ejet af Dagmars Hestetræning. Videregivelse eller kopiering af materialet er ulovligt og vil medføre retsforfølgning. Hvis du ønsker at bruge, kopiere eller videregive noget fra siden, kan du sende os en mail og du får en skriftlig tilkendegivelse på, hvorvidt det er muligt at du kan bruge, kopiere, eller videregive materialet på siden.

Dine personlige oplysninger bliver ikke videregivet til andre. Dine oplysninger til betaling via siden, dette er krypteret og en ”sikker kanal”. Derudover er det kun Dagmar og Dianaroed.dk, cvr 27628346, som har adgang til at administrere hjemmesiden, og dermed dine personlige oplysninger.

Der tages forbehold for fejl på siden, og for indholdet på kurser og det materiale der er tilgængeligt i forbindelse hermed. Både kurser, arrangementer og brug af hjemmesiden er træning og vejledning og Dagmars Hestetræning tager ikke ansvar for hvordan brugere eller kunder anvender den viden der formidles.

Brug af www.dagmarshestetraening.dk er ligeledes for egen risiko.

 

Eventuelle klager over køb hos Dagmars Hestetræning kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for klageløsning via https://www.forbrug.dk.

 

Hvis du har bopæl i et andet EU land, kan du også angive en klage via EU-Kommissions online klageportal: ec.europa.eu/odr.

 

Ved indgivelse af en klage skal du angive e-mailadressen: dagmar@dagmarshestetraening.dk

 

Handelsbetingelser og priser er gældende fra 1. juli 2021 og kan ændres med 1 måneds varsel.