Hestens balance
Når vi taler om uddannelse og generelt træning af heste, er der ofte stor ueninghed om, hvad hesten skal kunne først for at gå videre til næste step af uddannelsen.
Jeg er helt klar i min overbevisning. Det første hesten skal lære, er de tre basissignaler, gå frem, stop og drej. Når disse er indlært, er vi i stand til at styre hesten og dermed også påvirke den til at gøre noget andet med sin krop end den umiddelbart gør – og vi kan hjælpe hesten til at finde, i første omgang, en god egenbalance, hvilket er en forudsætning for hestens videre uddannelse, uanset disiplin.
Egenbalance
Med egenbalance mener jeg at hesten er en naturlig balance, uden ydre påvirkning og for den unge eller utrænede hest, vil det typisk være lidt på forparten, fordi heste er bygget på en sådan måde at der er en lille overvægt på forparten i forhold til bagparten. Det er via træning af hesten at vi kan hjælpe den til at blive gradvist stærk nok til at kunne distribuere mere vægt på bagparten – mere om det senere.
Balance på flere akser
Hesten kan være i ubalance på flere akser, og mange gange på samme tid. Fx. Kan den have roteret i sin brystkasse, så den understiller et forben, samtidig med at den er på forparten.
I dag vil jeg beskrive hvordan jeg anskuer forlæns-baglæns-balancen og sidevejs-balancen.
Sidevejs-balancen
Balancering af hesten sidevejs, sker i hestens forpart. Når hesten er i sidevejs-balance, eller forpartsbalance, står den lodret på jorden med sine forben, placeret under hvert skulderblad. Dette både når den går lige ud og på et buet spor. Hvis du forestiller dig at hesten går på et sæt togskinner, så skal benenenes placering bliver på sporet. Når den er ubalance, bliver det ene eller begge forben afsporet. Som nævnt kan ubalancen komme flere forskellige steder fra i kroppen, men det vi typisk ser er at den understiller et forben, så den nærmest ligger ned i svingene. Andre heste går decideret cat walk, og så er det ikke svært at forestille sig, hvor svært det er at holde balancen, hvis hesten tilmed skal have lidt tempo på.
Nogle heste er så smalle i bringen at selv når de har hvert forben placeret under hvert skulderblad, er balancepunktet meget lille. Du kan prøve at stille dig med henholdsvis samlede ben og med afstand mellem benene, svarende til din skulderbredde og forestille dig at nogen skubber til dig. Så vil du opleve at det er meget lettere at stå fast og holde balance, når du har afstand mellem benene og en fod solidt plantet under hver skulder.
Der findes mange gode øvelser, til at hjælpe hesten til en bedre forpartsbalance, og hvordan jeg vil gribe det an, afhænger af hvor den enekelte hests ubalance bor i kroppen på den.
Fælles for alle heste jeg træner er, at jeg laver øvelser, hvor hesten får ”åbnet” for forbenene, så den lærer at placere sin hov ud under skulderbladet, og at det med træning bliver fysisk muligt for den, hvis den er lidt stram i muskulaturen omkring bringe og skuldre. For at lære hesten at ”åbne” forbenene, lærer jeg den at forbenet skal følge tøjlen, træktovet eller longetovet. Så når jeg longerer den ubalancerede hest har jeg tovet i siden af grimen, og når jeg rider eller laver jordarbejde, laver jeg indirekte drej, hvor jeg åbner tøjlen/tovet ud til siden, samtidig med at jeg ”lukker” på modsatte side ved at kramme tøjlen på halsen og måske tappe let på skulderen med en pisk.
Det er enormt vigtig at hesten er balanceret i sin forpart, fordi det er afstanden mellem forbenene/skuldrebladene der gør at det er fysisk muligt for halsen at ”falde ned” mellem skuldrebladene og give et stræk i overlinien.
Nedenfor ses billeder af en hest, som går catwalk i hjørnet på det ene billede og er bedre balanceret på det næste, hvor den har fået skilt forbenene bedre ad.
Forlæns-baglæns-balancen
Forlæns-baglæns-balancen er bare et andet udtryk for om hesten er på forparten, i neutral balance, eller har vægten distribueret mere eller mindre på bagparten (jo mere vægtbæring på bagparten, des højre samlingsgrad).
Som udgangspunkt er de fleste heste en anelse på forparten, også når de er i deres naturlige egenbalance.
Og lad dig ikke snyde af den form halsen har – hesten kan sagtens være på forparten, selvom den går med en høj hals, eller er rundet flot i halsen. Faktisk er det præcis det der sker, når hestens hals bliver rundet ved hjælp at tøjlen, at brystbenet trykkes ned, og hesten har for meget vægt på forparten, overlinien bliver spændt og hestens bækken åbnes og bagparten kan ikke komme ind under hesten.
Ligeledes kan vi også komme til at ride hesten på forparten, ved udelukkende at fokusere på at hesten skal være lang og dyb. Det er forskelligt fra hest til hest, hvad de har brug for at vi tager hånd om, og i hvilken rækkefølge.
Jeg tilstræber at hesten går i en naturlig egenbalance, og når den kan bære sig selv med rytter, skal den gradvist opmuntres til at tage mere og mere vægt bagud. I takt med at hesten kommer mere og mere på bagparten, vil den rejse sig i fronten og den flotte facon på både krop og hals, kommer ud af en god funktion i hestens krop.
Billederne nedenfor viser to heste, som begge er forlænget i overlinien, den ene tydeligt (for meget) på forparten på dette billede, og den anden i egenbalance, med en snas begyndende distribuering af vægt bagud. Den er endnu ikke ” på bagparten” og den hals er derfor endnu relativt lav. For den bedste sammenligning har jeg valgt to billeder i samme moment af traven, som tilfældigvis er det moment, hvor hesten er lavest i sin front. Det er begge springheste og er ikke så flatterende bygget. Ingen af dem er højt stillet fra naturens side, og hvis det er svært at se, kan du forestille dig at tegne en lige streg midt gennem, på langs af hestens krop og du vil se at stregen vil pege skråt nedad på det første billede og være vandret på andet billede.
Hvis du vil lære mere om, hvordan vi griber det an hos os, og hvordan du kan gøre det i praksis, er du velkommen på vores workshops. Vi afholder jævnligt både endagskurser og weekendarrangementer med forskellige emner - se her hvornår vi holder noget næste gang.
Du kan også holde øje med Dagmars Hestetræning på Facebook - her slår vi vores arrangementer op som begivenheder.